Jeg har været så privilegeret igennem 7 år at gennemgå et undervisningsforløb med Hubert Godard, en af verdens førende undervisere i dybtegående facial flow – også kaldet Rolf Movement.
Hubert Godard er oprindelig uddannet kemiker, men har også en baggrund indenfor moderne dans. Efter at han pådrog sig en knæskade, iværksatte han sin egen forskning i somatiske teknikker. Det førte til en lang række studier i Osteopati, Feldenkrais metode, Alexander teknik, Mezieres metode og psykoanalyse. Herunder områder indenfor funktionel rehabilitering, biomekanik og nervesystemets funktioner i krop og bevægelse.
Hubert Godard er uddannet på Rolf Instituttet i 1986 og har senere videreudviklet bevægelsesteorien, der nu bliver undervist i som en selvstændig gren af Rolf Movement på Rolfing institutet. Hubert Godard har siden 1988 arbejdet regelmæssigt på hospitaler og som forsker ved National Institute for Cancer Research i Milano, Italien. I 1990 blev han udnævnt til Direktør for Afdelingen i Dans og Bevægelse på Paris’ Universitet.
FAKTA
Uddanet kemiker
1986 Uddannet på Rolf Instituttet
1988 – Arbejde på hospitaler og som forsker
ved National Institute for Cancer
Research i Milano, Italien.
1990 Direktør for Afdelingen i Dans
og Bevægelse på Paris’ Universitet.