Rolfing® blev grundlagt af den amerikanske biokemiker Dr. Ida Rolf, der allerede tidligt i sin karriere gjorde revolutionerede opdagelser indenfor bindevævet. Efter et fald fra sin hest, hvor hun brækkede nakken, blev hendes interesse for kroppens helbredende kræfter vakt.
Hun begyndte at opsøge eksperter indenfor osteopati, kiropraktik og yoga, og udviklede selv denne banebrydende behandlingsform, som hun brugte det meste af sit liv på at studere, udvikle, udforske og undervise i. En af hendes vigtigste opdagelser var, at bindevævet er plastisk og formbart, hvilket gør det muligt at ændre den menneskelige krops struktur og måden hvorpå den står og bevæger sig i tyngdefeltet.
Hun kaldte selv behandlingsformen for Strukturel Integration; nu har den betegnelse Rolfing®. Ida Rolf regnes i dag som den førende pioner indenfor opdagelser omkring bindevævet og dets betydning.
ROLFING INSTITUTTET
Rolfing Instituttet fungerer som et levende bindeled mellem alle autoriserede Rolfere, der løbende udforsker og videreformidlere deres erfaringer. Endvidere afholdes der to årlige stormøder med en lang række seminarer og workshops. Rolfing Instituttet yder derudover støtte til forskere i hele verden, for at sikre en kontinuerlig forskning af bindevævet.
FAKTA
1896 Født i i Bronx, NY – hvor hun voksede op.
1920 Ph.D. i biokemi v. College of Physicians and
Surgeons of Columbia university.
1927 Studerede matematik og atomfysik i Zürich.
1979 Underviste og skrev til sin død i 1979