I Continuum Movement arbejder vi med en række elementer.
ÅNDEDRÆT
Al bevægelse begynder med åndedrættet. Fikseringer, kompenserende mønstre, familiehistorie, trauma og følelsesmæssig belastning er alle fastholdt i gentagende bevægelse eller hæmning af åndedrættet.
Ved at lege med variationer i åndedrættet kan vi stimulere et bredt spektrum af indvendige fornemmelser, sanseindtryk, responser og bevægelser.
Healing, vækst og al bevægelighed, fysisk, følelsesmæssig eller åndelig, bliver styrket af et adræt åndedræt.
LYD
Lyd er akustisk åndedræt, der trænger igennem tætheden af låst væv. Det letter bevægeligheden, samtidig med at det får områder af stagnation og belastning til at give slip. Specifikke lydfrekvenser kobler ind og engagerer forskellige systemer i kroppen. Ved at sammenkoble lyd og bevægelse øger vi smidigheden og adrætheden af begge. Lydene fremmer desuden vores forbindelse med hinanden og med den resonante helhed og giver os endnu en kilde til kommunikation.
BEVÆGELSE
Continuum’s bevægelser er udformet specifikt til at forstærke og effektivisere de bølgende spiraler og cirkulariteten af det flydende system. Et fuldt spektrum af indre bevægelse, fra et dynamisk fuldt kropsudtryk til subtile mikro-bevægelser, stimulerer neurologisk vækst og vibrationskapacitet.
Bølgende bevægelser gennemtrænger væv, blødgør grænser og skærper sansning. Bølgebevægelse er den primære adgang til vores bio-intelligens, som ikke er bundet af tid, rum eller livsbetingelser.
SANSNING OG NYDELSE
I Continuum bruger vi sansning som en håndbog i at vække kroppens mysterier og livskraftens aktiverende princip, som giver næring til hele systemet. Sansninger af nydelse skaber et indbydende klima for selvfornyelse.
(Oversat fra Emilie Conrad)
Erik Anthony Wor, Journalist og Bodydynamic terapeut:
“Efter at have dyrket Continuum dagligt i tre uger kan jeg mærke at jeg får løsnet op for spændinger i nakken, som jeg har arbejdet på i mange år. Jeg slapper desuden mere af i kroppen generelt og har bedre kontakt til min stemme. Da jeg elsker at synge/skrive musik, er det ganske enkelt en gave for mig. Jeg kan meget stærkt anbefale Jeannes undervisning, og især kurset Den aldersløse krop.”