Continuum Retreat i Høve med Jeanne Jensen

Kom med til Continuum Retreat 5. + 6. + 7. juni 2026
Måske ved du det allerede: kvinders nervesystem holder, rummer og støtter af natur. Familien, partneren, børnene, arbejdet…og ikke mindst sig selv…bare for at nævne et par få eksempler.
Men hvem holder, rummer og støtter dig og din krop, dit nervesystem?
I en tid hvor der er så ekstremt meget pres på udefra, både fra nær og fjern, bliver det endnu vigtigere at være bevidst om hvor du får din støtte fra..og om du ikke mindst om kan læne dig ind i støtten der er?
Dét bliver temaet på årets første Continuum Retreat.
Du kommer igennem en selvregulering med Continuum der hjælper kroppen med at rumme, frigøre og transformere det der er blevet til indre pres, måske endda til indre krig.
Jeg ved at mange af jer arbejder med mennesker, og måske bruger du mest tid og ressourcer på efteruddannelser der giver flere diplomer i rygsækken, men hvor tit nørder du med noget “bare” for kroppens skyld? For din egen skyld?
Kom med, hvis du trænger til et reset eller ganske enkelt, bedre støtte og andre der holder rummet for dig, og sammen med dig, så du for en gang skyld kan være hende der bliver ladet op.

Praktisk information
- Retreat 1: 5. + 6. + 7. juni 2026
- Retreat 2: 23. + 24. + 25. oktober 2026
- Adresse: Høve retreat, Dommergårdsvej 41, Høve, 4550 Asnæs
- Ankomst: Fredag mellem kl. 15 – 17 (undervisning starter kl. 17.15).
- Afgang: Søndag efter frokost (ved 14-tiden).
- Pris: Kr. 4.500.- inkl. lækker mad.
- Eneværelse kan tilkøbes for kr. 400.- oveni prisen.
- Tilmeding: Skriv til mail@jeannejensen.dk. Tilmelding er bindende.

